MusiCure konceptet
Afstressende musikalske oplevelser MusiCure er en unik form for "Genre-løs" musik, der er specialkomponeret med to hovedformål: 1. At virke afstressende, beroligende og fysisk afslappende. 2. At virke positivt mentalt stimulerende, oplevelses- og billedskabende. Alle Cd'er i MusiCure serien opfylder disse to generelle formål og kan dermed anbefales til alle, som søger musik af høj kvalitet til afslapning og powernapping. MusiCure anvender et musikalsk sprog, som ikke tilhører nogen fastlåst genre. Kompositionerne er primært skabt til klassiske instrumenter og sammensat med originale naturlyde, så fantasien stimuleres og der skabes positive billeder til "den indre biograf".
Musik som medicin MusiCure musikken udspringer af det store internationale forskningsprojekt "Musica Humana", som forsker i forbedring af lydmiljøet på sygehuse i Danmark og udlandet. Musikken er blevet til over en periode på mere end 10 år, og dens virkning er klinisk forskningsdokumenteret på flere tusinde patienter. Hos stressede patienter har musikken vist at kunne reducere udskillelsen af stresshormonet cortisol og fremkalde en række positive biologiske reaktioner, såsom smertelindring ved både akutte og kroniske smertetilstande. Gennem hele forløbet har komponisten Niels Eje arbejdet tæt sammen med Musica Humana´s forskernetværk bestående af læger, sygeplejersker, psykologer og andre fageksperter. I dette forløb er musikken løbende blevet redigeret og tilpasset i forhold til de forskningsresultater og den feedback, som kommer fra patienterne og øvrige brugere af musikken. Der findes ikke anden musik i verden som er blevet til på denne måde, eller som besidder en så høj grad af videnskabelig dokumentation. Derfor betegnes MusiCure med rette som 'Musik som medicin'.
|
  Komponisten Niels Eje (tv) Filmproducenten Bjørn Wennerwald (th)
|