Fysioterapeut Pernille Uhrskov
Massagestole på samtlige brandstationer Som fysioterapeut ved Københavns Brandvæsen har Pernille Uhrskov ansvaret for at hjælpe de ca. 800 ansatte med at forebygge og behandle skader. Pernille har 22 års erfaring i faget, heraf 5½ år i Københavns Brandvæsen, og hun synes, at det er en spændende udfordring at arbejde med de veltrænede og kropsbevidste reddere. Deres arbejde indebærer mange tunge løft og stor risiko for skader på grund af de ofte ubekvemme arbejdsstillinger, fx på smalle trapper. Til gengæld gøres der også en stor indsats for at minimere risikoen: - For det første er redderne jo selv meget bevidste om problemerne, og gør meget for at undgå dem, fortæller Pernille Uhrskov. De har fx indlagt to timers fysisk træning i hver af deres døgnvagter. Desuden bakker ledelsen godt op om sundhedsindsatsen og har iværksat en række gode tiltag. Brandchef Jan Axlev har fx lige besluttet, på min anbefaling, at hver enkelt brandstation skal have en rigtig god massagestol. Her valgte vi et højkvalitetsprodukt fra VileNorden, da stolene er rare at sidde i, tager godt fat og løser effektivt op for ømme muskler i nakke, ryg og ben. Samtidig yder VileNorden en meget engageret og professionel support. Anni Panton har bl.a. været med ude på alle brandstationerne for at informere om massagestolene og demonstrere deres mange indstillings- muligheder.
Powernapper som redskab i behandlingen Trods den store forebyggelses-indsats er Pernilles ekspertise naturligvis meget efterspurgt. Det er især ryg-, skulder og knæproblemer, der skal behandles. Den mere akutte del af skadesbehandlingen består bl.a. af at køle ned og tape ind, og som et vigtigt redskab i rygbehandlingen har Pernille anskaffet en Powernapper: - Det betyder meget for resultatet af behandlingen, at patienterne kan slappe helt af, forklarer Pernille Uhrskov. Og her er Powernapperen et perfekt redskab, når de skal ligge et stykke tid med is på skaden. Ryggen bliver effektivt aflastet ved at være "fastlåst" i denne stilling med benene hævet.
Foruden at varetage analyse, massage og direkte skadesbehandling udarbejder Pernille også træningsprogrammer til den opfølgende behandling og forebyggelse. I mere komplicerede tilfælde foretages analyse og behandling i samarbejde med patientens egen læge eller tilknyttede specialister. Pernille deltager også i den vigtige fysiske test, som redderne skal bestå hvert år, for at de fortsat kan varetage jobbet.
|
 Fysioterapeut Pernille Uhrskov instruerer brandmand i at bruge massagestolen.  Fysioterapeut Pernille Uhrskov behandler brandmand. |